I 2007 har vi opnået en drøm, faktisk to, nemlig at Skovbakkegård Silvia blev den bedste 3års hoppe på tværs af alle racer til dyrskuet i Roskilde og at Skovbakkegårds Samara blev Over all Champion i Ringsted til kåringen.
Roskilde Dyrskue 2005
Det har været et helt fantastisk dyrskue, vi havde 7 ponyer med, hvoraf de 2 var show ponyer. Vi har været med i det store hesteshow, og 5 af vores ponyer og 5 af vores piger og en dreng var med i Ringenes Herre, en stor oplevelse, men også meget anstrengende.
De udstillede ponyer klarede sig rigtig godt, og vi fik 3 røde sløjfer og 2 ærespræmier.

Bukkerupgårds Siri fik 24 point og ærespræmie.
Siri blev nr. 1 af 11 og deltog i kampen om bedste følhoppe. Hun blev nr.4 af 24 blandt alle racer. Christina J. fik megen ros af dommerne og blev udtaget til mønstringskonkurrence.